GRØN ENERGI - GRØN ARKITEKTUR

PODCAST

Grafisk design: Sigrun Gudbrandsdottir

Grøn Energi - Grøn Arkitektur er en podcastserie for Danske Arkitektvirksomheder om hvordan vi bedst muligt udruller den grønne energi i de danske landskaber. Hvor og hvordan placerer vi solceller, vindmøller og energianlæg til glæde og gavn for alle uden at trække sorte spor i landskabet?


Alle taler om grøn energi. Og der skal turbo på udrulningen af den grønne energi. Det er både EU, danske politikere og energiselskaberne enige om. Problemet er bare, at der er rigtig mange borgere, som ikke vil være naboer til hverken vindmøller eller solcelleparker eller Power to X-anlæg, da energianlæggene enten er for grimme, for store eller for larmende. Så hvad gør vi? Det handler denne podcastserie om, hvor vi skal rundt på tegnestuerne, på besøg i kommunerne hos planlæggerne, ud i marken og møde borgere og energiselskaber og tale med politikere og nøglepersoner om hvordan vi skaber en grønne omstilling, der skaber merværdi på alle parametre.

Medvirkende: Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for Concito og tidligere EU-klimakommissær & Rikke Juhl Gram er landskabsarkitekt, partner og kreativ direktør i Schønherr.

Serien er produceret for Danske Arkitektvirksomheder.