DEN SIDSTE TURIST

PODCAST

Foto: Robin Skjoldborg

I august 2020 samledes tre sangerinder og et swingende orkester i Glassalen i Tivoli for at tage publikum med på en musikalsk rejse i krigstid.


Koncerten ”Den Sidste Turist” havde som ambition at løfte os tilbage til en verden af i går, som på forunderlig vis minder os om verden af i dag. For 2020 var et ganske usædvanligt år. Mens de tre sangerinder, Andrea Pellegrini, Signe Asmussen og Tuva Semmingsen forberedte forestillingen, gik det mere og mere op for dem, at mange af sangene fra 30’erne og 40’erne havde fået en hel ny relevans.


I denne podcast, som jeg producerede under corona-lockdown i 2021, fortæller de tre sangerinder om forestillingen, om sangene, om tiden før og nu, og hvad det præcist er, der gør sangene fra perioden til noget ganske særligt.